Selve dagen og operationen
Dagen var kommet. Jeg mødte op på hospitalet på den tid jeg havde fået. Jeg havde fået af vide, at der var 4 piger/kvinder før mig, der skulle opereres, så der ville være lidt ventetid. Efter kort tid i ventelokalet kaldte en sygeplejerske mit navn. Jeg fik af vide at der ikke var nogle ledige stuer, så indtil videre måtte jeg ligge på gangen - ikke så fedt. Kort efter blev en seng dog ledig og jeg fik min egen seng på en stue. Jeg ventede i alt 3,5 time på at blive kaldt ind på operationsstuen - det var lang tid, men sødt personale hjalp lidt på det.
Jeg blev kørt op på en operationsstue, hvor jeg mødte kirurgen, som også var lægen, der lavede min forundersøgelse - det var rigtig dejligt. Der kom en anæstesilæge, som var meget omhyggelig og fortalte mig hvornår hun ville lægge droppet. Sygeplejerskerne snakkede med mig, mens jeg langsomt faldt i søvn.
No comments:
Post a Comment