Velkommen!

Du er nok klikket ind på denne hjemmeside fordi du overvejer en reduktion af dine skamlæber. Jeg vil her fortælle om min oplevelse både før og efter operationen.

Om mig 2018

Jeg er en pige på 17 år, og jeg har i mange år haft mange "body-issues", men det største af dem alle har altid været min vagina, vulva, labia osv.

Jeg opdagede allerede tidligt, at jeg var anderledes "dernede" og gik længe og undrede mig over det.

Mange vil måske sige: "Nej nej! kvinder skal bare lade det være dernede", "stop nu, det ser fint ud",  "hvorfor kan du ikke bare være tilfreds med dig selv?"

Dette synes jeg selv er så forkert. Jeg bestemmer selv over min egen krop, og hvad jeg vil gøre med den. Jeg fik foretaget denne operation for mig selv og ikke andre.

Nu har jeg fået foretaget operationen og kan allerede mærke at det har givet mig et boost i min selvtillid.

Før operationen

Før operationen:

Allerede i starten af puberteten begyndte jeg at se "anderledes" ud end de andre piger. Jeg lagde mærke til at mine indre skamlæber "hang" mere ud end de andre pigers. Jeg overvejede længe om der var noget galt med mig. Som 15-årig begyndte generne. Hver gang jeg skulle vælge undertøj var jeg nødt til at tænke på om mine skamlæber nu kunne være i dem. G-strenge og generelt stramme underbukser var et NO-GO. Nu handlede det ikke længere kun om hvorvidt det var pænt eller ej - det gjorde ondt. Når jeg cyklede eller bare satte mig forkert på en stol kom de i klemme og det nev og gjorde alt i alt rigtig ondt. En dag som 16-årig begyndte det at klø rigtig meget, og jeg besluttede mig derfor for at tage til lægen. Jeg havde ikke fået nogle infektioner eller lign., det var jo godt, men min læge sagde godt nok, at jeg havde lidt lange skamlæber. Jeg gik længe og tænkte over dette udsagn og gik stort set med det samme hjem og googlede. Jeg fandt billeder af andre pigers vagina, vulva, eller hvad vi nu skal kalde den, og sammenlignede med min egen. Jeg kunne godt se at mine skamlæber var længere. Efter en lang tænkeperiode besluttede jeg mig for at snakke med min læge igen. Hun fortalte mig om en tidligere patient, som også havde lange indre skamlæber. Hun fortalte at hun havde fået fortaget en kirurgisk reduktion. Straks blev jeg glad og tænkte at nu var der noget, der kunne hjælpe mig.  Hun henviste mig til en læge i Odense med speciale i gynækologiske indgreb. Ca. en måned efter havde jeg en tid og tog derind. Lægen fortalte mig om indgrebet og mens jeg lå på briksen besluttede jeg mig for, at det var det jeg ville. Jeg var 16 på dette tidspunkt og skulle derfor have mine forældres tilladelse, og det havde jeg selvfølgelig, da de ville mig det bedste. Der var dog ét problem - lokalbedøvelse. Jeg fik straks af vide, at det ville gøre rigtig ondt at blive lokalbedøvet, men derefter ville jeg ikke kunne mærke noget. Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om at skulle være vågen, mens der var en, der skar i mig, så jeg valgte at blive lagt i fuld narkose. Jeg blev henvist til OUH, hvor jeg fik en tid kort efter til forundersøgelse. Kort efter forundersøgelsen fik jeg en tid (jeg valgte dog at flytte min tid, da jeg ville undgå fravær i skole). 

Selve dagen og operationen

Selve dagen og operationen

Dagen var kommet. Jeg mødte op på hospitalet på den tid jeg havde fået. Jeg havde fået af vide, at der var 4 piger/kvinder før mig, der skulle opereres, så der ville være lidt ventetid. Efter kort tid i ventelokalet kaldte en sygeplejerske mit navn. Jeg fik af vide at der ikke var nogle ledige stuer, så indtil videre måtte jeg ligge på gangen - ikke så fedt. Kort efter blev en seng dog ledig og jeg fik min egen seng på en stue. Jeg ventede i alt 3,5 time på at blive kaldt ind på operationsstuen - det var lang tid, men sødt personale hjalp lidt på det.

Jeg blev kørt op på en operationsstue, hvor jeg mødte kirurgen, som også var lægen, der lavede min forundersøgelse - det var rigtig dejligt. Der kom en anæstesilæge, som var meget omhyggelig og fortalte mig hvornår hun ville lægge droppet. Sygeplejerskerne snakkede med mig, mens jeg langsomt faldt i søvn.

Lige efter operationen

Lige efter operationen:

Minutter efter de var færdige med at sy mig sammen igen vækkede de mig. Jeg var, som de fleste nok er, ret væk og sagde nogle lidt sjove ting. Jeg var meget sulten og blev straks tilbudt en pose chips - det var bare fantastisk. Nogle bliver kørt direkte til deres stue, men jeg blev kørt til opvågning, da min operation havde taget lidt længere tid end forventet og jeg havde derfor også fået mere "bedøvende" middel. 

Da jeg vågnede havde jeg ingen smerter. Jeg var lidt træt og forvirret, men jeg havde ingen smerter. Jeg blev kørt op til min stue, hvor jeg fik nogle forebyggende pamol og ipren. Jeg fik af vide at jeg kunne i princippet blive udskrevet når som helst jeg ville, men de ville helst have at jeg ihvertfald havde tisset én gang før jeg gik - de var nødt til at vide om jeg kunne uden at det gjorde ondt. 

Jeg fik en lille flaske med ud, så jeg kunne skylle området af mens jeg tissede. Jeg havde en sød sygeplejerske som spurgte om hun lige måtte gå med for at tjekke at der ikke var problemer - det var der ikke. Ca. 2-3 timer efter opvågning tog jeg hjem.

Jeg fik både den lille flaske og en smertestillende gel med hjem.

Ugen efter + skadestuebesøg

Dagene efter:

Lige da jeg kom hjem, havde jeg lidt problemer med at sidde ned, men jeg kunne sagtens ligge ned og fik en rolig nats søvn. Jeg fik af vide at jeg skulle tage 4 smertestillende piller ca. hver 4. time. Jeg kunne se jeg var ret hævet og mine skamlæber var blevet lidt blå - ikke noget at være bange for. De to første dage lige efter operationen havde jeg lidt problemer med at gå, men det var ikke fordi det gjorde ondt - det nev bare lidt. Dag 3 efter operationen var hævelsen faldet og det begyndte at se mere "normalt ud".

SKADESTUEN:
Det er i dag 8 dage siden min operation, og jeg er lige hjemvendt fra skadestuen (øv). Alt har været så fint, og jeg har endda været ude af huset i 2 dage. Der har været ingen problemer, og jeg var begyndt at gå normalt igen. I dag sker der dog det at jeg pludselig føler en "fugtighed" dernede. Jeg tjekker og jeg er dækket i blod. Blodet er frisk og det stopper ikke. Jeg går straks til mine forældre og vi kører med det samme på skadestuen. Jeg kommer ind og får af vide, at nogle af mine sting er gået op. Stingene er selvopløselige, så man burde umiddelbart ikke bløde. Lægen fortæller, at der ikke er noget at være bange for, og at det godt kunne ske igen i løbet af de næste par dage - hvis det bløder så kraftigt igen, bør jeg dog opsøge læge.

Jeg er nu hjemme igen og har skyllet det - det ser fint ud.